Desværre var en undersøgelse uden bedøvelse umulig, og lægen mente bestemt, jeg skulle opereres, så jeg kunne få fjernet min ellers permanente cerklage, for det kunne være den, der havde sendt mig til tælling, og gjort det nærmest umuligt for mig, ikke at have ondt dernede og i maven.

Hun ville gerne have, at jeg blev opereret i dag.- Sagde hun igår. Men det kunne moster Åse ikke lige overskue i sit hoved (læs: mig, jeg føler jeg er blevet 90) så nu skal jeg vente en måned.

En måned mere med smerter og tanker om jeg nu vågner op af den narkose, endnu engang. Jeg er virkelig ikke den skarpeste kniv i skuffen.

Det eneste jeg kan glæde mig over er, at de samtidigt vil tage celleskrabet, så jeg i det mindste ikke skal have sådan en omgang efterfølgende.

For noget tid tilbage, kom jeg kørene i min muttis bil tæt ved min bopæl. Idet jeg runder et hjørne, kigger jeg ind i øjnene på en fyr, jeg kender fra tidligere. En skøn fyr, jeg har gået i skole med for mange år siden, en uforglemmelig fyr. Iøvrigt også en fyr jeg aldrig har været sammen med, men på min daværende kiksede facon masser af gange, har lagt op til uden resultat.

Han smiler til mig, som jeg kører forbi, og jeg hilser. Det er mere end 10 år siden, jeg sidst har set ham, men hans blik og hans charme, glemmer jeg aldrig.

Han er en helt speciel fyr, han har et særligt talent, som jeg ikke vil uddybe nærmere her, og jeg fandt ham dengang meget interessant, fordi han gik op i hans talent med liv og sjæl. Han har en meget karakteristisk stemme og så har han som sagt en uforglemmelig charme. Jeg kan ikke huske mange mennesker fra dengang, men han står skarp i min hukommelse.

Jeg googlede ham. Og synes bagefter, at jeg var helt fra den, for hvorfor gå op i det med liv og sjæl? Manglende liv? Manglende kærlighed? Manglende?

Han laver stadig det, han er god til, men han lavede også noget andet, som faldt helt udenfor kategori… og der var en mail, man kunne kontakte ham på, så jeg skrev en mail.

Flere dage senere fik jeg en mail tilbage, fra systemet, om at denne mailboksen ikke længere kunne modtage.

Jeg drømte den anden nat, at han boede her i min bebyggelse. Og jeg nævnte ham for min eks.

Da min eks og jeg handlede ind med ungerne, gik det op for mig, at ham/ hende den psykotiske med det sammenklistrede vinduer var flyttet ud af blokken, og at der pludselig var kommet helt almindelig hvide gardiner op i den lejlighed, hvor man normalt kun kan se sorte plastikposer for vinduerne og en lille sprække med lys om aftenen fra stuen.

Idag gik jeg så forbi den lejlighed igen, og vi har siden hen fået navne på vores udendørs postkasser. Og der stod det så… ligeså tydeligt, midt på postkassen. Hans navn.

Når men altså.. hun undrede sig altid over mit valg af mænd. Eller lad os kalde dem drenge. Men jeg vil altså godt lige påpege, at der også var en del mænd i blandt, det var bare ikke dem hun mødte flest af.

Men altså.. jeg så en del til unge mænd, og de så en del til mig. Og hun kunne ikke forstå det. Og jeg har masser af gange forsøgt at forklare hvorfor, uden helt selv at vide det.

Men jeg ved hvorfor nu. Jeg har nemlig lige set en helt fantastisk (porno) film, hvor en yngre mand er grundig omkring en kvinde der er ældre end ham. Og det er faktisk det, jeg allerbedst kan lide ved unge mænd. De gider godt bruge tid i sengen på at hjælpe mig på vej til orgasmeoplevelsen. Og det gjorde ham “skovhuset”(veninden især undrede sig over)også.

Når man som jeg, har haft sin del, og blevet behandlet af lort så mange gange, at man tænker, det er den eneste rigtige måde at behandle mennesker på, ja så kan man falde i svime over en fyr af den kaliber… Og det er ikke kun seksuelt, for jeg kunne jo ligesom ikke se på ham, at han gad “vente på mig”, men det er den tid de hersens unge mænd har lyst til at bruge på sådan en på min alder.

Det at de giver sig tid til at elske, kysse, kramme, dufte og indtage mig.

Det er den slags mand, kvinder på min alder sukker efter.. når de bliver endnu ældre og sidder alene en fredag aften, fordi ungerne bliver passet af ham dersens der aldrig gav sig tid til mig.

Den kære vuggestuepædagog, aka hende der som så mange andre, kun har været der få måneder, mente nemlig lige, at der var lidt for travlt til at de kunne følge op på om min søn skulle på toilet eller ej, “for nu har vi altså ret mange små børn, og vi har altså ikke tid til at gå og tørre tis op efter ham hele tiden, så her i vuggestuen får han altså ble på”…

På et split sekund havde jeg sagt femtusind bullshitord inde i mit hoved som heldigvis ikke kom ud, for så var jeg både blevet kaldt racist og homofob og hvad ved jeg… Men hvad fanden tænker du på kælling? Har du glemt, hvad det er for et job, du har dig?

Medmindre man finder en side, der hedder www.regnfrakker.dk

Pludselig er det lige meget, at jeg har haft tyndskide i flere dage, at der har været skybrud i flere dage (også i mit sind) og at ungerne skiftes til at være syge…

For man skal da næsten vove pelsen og kontakte et stk. gummifreak?!

Jeg købte en vaskemaskine hos Elgiganten som skulle passe ind i et hul i mit køkken. Elgiganten skulle levere og installere, hvilket de gjorde, men maskinen passede ikke ordentlig, så de måtte efter nogle dage komme og se hvor dårligt den stod (der var ikke topplade på og der kunne derfor komme skidt og vand ind i tromlen, selvom de havde garanteret at den passede i str.)

De tog så maskinen tilbage, fandt en ny til mig, som de så kom og installerede. I den forbindelse skete der et uheld, fordi de flyttede rundt på nogle sager i mit køkken, så min trip trap bordplade til ungerne blev brændt af på komfuret, fordi den ene installatør var “stor” og åbenbart havde ramt komfuret med sin rumpet.

Så skulle den erstattes, hvilket den blev. Der kom en ny vaskemaskine samme dag, som den anden blev flyttet, og den blev ligeledes installeret. Den nye maskine passede fint. Det var endda bedre end den anden, men også 1000kr dyrere og jeg fik ingen rabat på trods det mange ulejligheder med besøg i butik, telefonopkald osv.

Efter tre uger gik den nye maskine i stykker. Der kom en teknisk installatør denne gang, ikke fra samme firma som sidst, og forklarede at dem der havde installeret sidst, havde lavet en fejl, så der ikke var skruet op for vandet, og så brød maskinen sammen, når den skulle køre uldvask. Han regulerede den indstilling de havde sat forkert og gav mig en faktura med mit navn, adresse på, som jeg skulle aflevere ved Elgiganten inkl. girokort.

Det gjorde jeg så. Og ham der tog imod i Vibyafdelingen hvor jeg havde købt den, sagde, at det skulle de nok betale. Efter tre uger fik jeg en påmindelse om at betale girokortet. Jeg tog straks til Elgiganten, påpegede deres fejl, og gav dem påmindelsen. Sælgeren som hedder Niels, sagde hoverende, efter jeg havde ventet en halv time på at komme til at tale med ham (og jeg havde ungerne med som jeg til sidst “slap løs “for at blive bemærket), at jeg skulle slappe af, det her ville jeg ikke høre mere til, de skulle nok ordne det.

Efter yderligere to uger fik jeg den første rykker. Pålagt gebyr. Tog igen til Elgiganten denne gang allieret med min mor, hvor vi igen skulle vente knap 40 min. for at få ekspedition. Fik igen beskeden om at “jeg skulle slappe af” hvorpå, jeg naturligvis påpegede, at det gjorde jeg ikke længere. Han begyndte at påstå, at han aldrig havde fået et girokort, og at han derfor ikke kunne betale, men at han lige ville finde ud af det. Han fik igen mit tlf.nr. Jeg hørte intet.

For tre uger siden fik jeg endnu en rykker. Med pålagt gebyr. Tog igen i Elgiganten som igen fik brevet og fik igen af vide, at nu skulle den nok blive betalt. Han skulle nok tage kontakt til dem, så de kunne finde en løsning.

Idag fik jeg så et brev om at hvis jeg ikke inden fem dage betalte, så røg jeg til inkasso. Brevet var dateret d.14.10.09. På konvolutten stod der d.20.10.09, så jeg har også modtaget det meget sent. Ringede derfor til installatørfirmaet (hvilket jeg også tidligere har gjort et par gange) som sagde, at de i slutningen af september havde talt med en Niels fra Elgiganten som havde forsikret dem om at han ville betale regningen, hvis bare de sendte den til ham.

Men regningen var stadig ikke betalt og da de jo skulle have deres penge, var det mig der røg til inkasso.

Endnu et besøg i Elgiganten idag, hvor Niels var til møde, varehuschefen ikke til at træffe, da han ifølge medarbejderen ikke ville forstyrres. Men medarbejderen ville lige ringe til Niels og kontakte varehuschefen.

Talte så med min far. Som flippede ud. Hvorefter han betalte fakturaen. Han tog herefter i Elgiganten, men de ville have beviser for at han havde betalt regningen, så han måtte tage hjem og printe ud fra netbank. Jeg blev i mellem tiden ringet op af en Glenn som var varehuschef i Viby, som blandt andet undrede sig over at min far havde betalt, og at de altså nok skulle betale den regning. Jeg påpegede at det havde de immervæk ikke præsteret endnu, selvom de havde haft siden d.15.7.09, så det troede jeg ikke længere på og jeg ville ikke registreres i noget som helst pga. dem.

Efterfølgende fik min far vist dem en kvittering på hans indbetaling og fik sine penge tilbage. Men der var ingen undskyldning og både han og jeg fik af vide af varehuschefen, at det altså ikke var dem der havde begået fejl i den her sag.

Boykot Elgiganten.

Anyways, mine forældre, især min far har meget travlt med at fortælle mig, at jeg stadig er tyk. At jeg ikke har tabt mig efter mine graviditeter, og at jeg skal passe på det ikke bliver siddende. 

Samtidigt låner mine forældre mig deres bil, så jeg ikke skal gå de tre km. til ungernes institution hver dag, for det er alt for langt og alt for koldt. De kommer med kage, når de er på besøg, og jeg får altid tilbudt sodavand og lørdagssnoller, når jeg kommer på besøg, og der er aldrig sparet på sovsen.

Jeg har altid haft det svært med dobbeltmoralske mennesker. Ikke fordi jeg er god til helt selv at lade være med at være det af og til, men fordi det minder mig om, mennesker når de er værst.

De peger fingre af hinanden, og påstår de vil hinanden det bedste.

Men det er løgn.

Indrøm.

Okay, måske en smule overdrevet, men når man får to børn sammen med ti mdr´s mellemrum og den dag i dag kun har kendt hinanden i tre år, så har der faktisk været ret meget kvalme, hormonelt humør og barsel involveret i et forhold.

Omend vi ikke længere er sammen som kærester, så er vi stadig i et forhold. Lad os kalde det forældreforholdet, og i daglig tale forholdet.

(til Århus kommune kan jeg orientere, fordi jeg ved i forvirres ganske let, jeg er STADIG ENLIG!)

Jeg roste ham for nylig i et andet indlæg og dagen efter fortrød jeg, fordi han opførte sig som en nar. Men måske er jeg blevet ældre med moderskabet, for jeg slettede ikke indlægget, hvilket jeg tidligere i mit liv ville have gjort med det vuns.

Det der med at være enlig er sgu noget mærkeligt noget, og drønhamrende hårdt, når man fem ud af syv dage står alene med unger på et og to år. Men det er også meget dejligt, fordi man uanset hvor åndssvag man opfører sig, ikke kan rende fra det faktum, at vi har fælles forældremyndighed, og har fået den fornemmeste rolle at opføre os hæderligt og fornuftigt, for vores børns skyld.

Og ja, jeg mangler punktummer, men sådan er der så mange ting i mit liv som lige nu ikke kører helt efter bogen.