Dobbeltmoral
Lad det være sagt; jeg har lige så længe, jeg kan huske, haft et anstrengt forhold til mine forældre. Vi elsker hinanden på godt og ondt… Ligesom et dårligt ægteskab. Eller det er måske godt, hvis man tager det sure med det søde, kaperer og går på kompromis… for ikke at smutte før tid?
Anyways, mine forældre, især min far har meget travlt med at fortælle mig, at jeg stadig er tyk. At jeg ikke har tabt mig efter mine graviditeter, og at jeg skal passe på det ikke bliver siddende.
Samtidigt låner mine forældre mig deres bil, så jeg ikke skal gå de tre km. til ungernes institution hver dag, for det er alt for langt og alt for koldt. De kommer med kage, når de er på besøg, og jeg får altid tilbudt sodavand og lørdagssnoller, når jeg kommer på besøg, og der er aldrig sparet på sovsen.
Jeg har altid haft det svært med dobbeltmoralske mennesker. Ikke fordi jeg er god til helt selv at lade være med at være det af og til, men fordi det minder mig om, mennesker når de er værst.
De peger fingre af hinanden, og påstår de vil hinanden det bedste.
Men det er løgn.
Indrøm.
2 kommentarer
- urbanguerillacph sagde:
nu er det jo ikke dine forældre, der er dobbeltmoralske, fordi du ikke kan sige nej tak når der er kage. Eller fordi de prøver at hjælpe dig i en travl hverdag.
men de skal da lukke røven og blande sig uden om, hvad du vejer. med mindre du beder om hjælp.
jeg har lige bestilt en motionscykel . . det er ikke løgn!oktober 20th, 2009 at 07:41. Permalink.
- vilmano sagde:
Kender selv til denne problemstilling her. Ikke altid morsomt, nej…
december 12th, 2009 at 20:51. Permalink.
