D.4.oktober fejrede vi 3 års dag
og tænk ved et mirakel har vi stadig kun to børn. Det vil altså sige, at Skejby lægens udtalelser ikke længere skal spøge i korridorerne, og vi ikke længere skal frygte graviditeter via smil…
Okay, måske en smule overdrevet, men når man får to børn sammen med ti mdr´s mellemrum og den dag i dag kun har kendt hinanden i tre år, så har der faktisk været ret meget kvalme, hormonelt humør og barsel involveret i et forhold.
Omend vi ikke længere er sammen som kærester, så er vi stadig i et forhold. Lad os kalde det forældreforholdet, og i daglig tale forholdet.
(til Århus kommune kan jeg orientere, fordi jeg ved i forvirres ganske let, jeg er STADIG ENLIG!)
Jeg roste ham for nylig i et andet indlæg og dagen efter fortrød jeg, fordi han opførte sig som en nar. Men måske er jeg blevet ældre med moderskabet, for jeg slettede ikke indlægget, hvilket jeg tidligere i mit liv ville have gjort med det vuns.
Det der med at være enlig er sgu noget mærkeligt noget, og drønhamrende hårdt, når man fem ud af syv dage står alene med unger på et og to år. Men det er også meget dejligt, fordi man uanset hvor åndssvag man opfører sig, ikke kan rende fra det faktum, at vi har fælles forældremyndighed, og har fået den fornemmeste rolle at opføre os hæderligt og fornuftigt, for vores børns skyld.
1 kommentar
- aldrigmeregiftes sagde:
Faldt over din blog. Du skriver nogle rigtige gode indlæg. (jeg har selvfølgelig ikke læst dem alle, men læst lidt hist og pist.)
oktober 18th, 2009 at 22:58. Permalink.