Om at være ægte
Jeg må jo indrømme, at jeg på trods af to skrigunger, alt for lidt tid, lidt for meget hjemligt rod, et vaklende parforhold, et kærlighedsforhold til min wii fit, planer om at flytte væk fra det hele og en helvedes masse drømme om et bedre liv, alligevel formår at læse med på en del blogs herinde… til tider endda til daglig. På det seneste har jeg skrevet alt for lidt, men jeg må stadig have min daglige rus sammen med mine favoritter på urbanblog.
Når det så er sagt, så må jeg tilstå at jeg er 100 % ægte. Jeg ville egentlig hellere være fake, fordi det er mere spændende at tilstå, men jeg er faktisk lige præcis som jeg beskriver. Faktisk så kedelig og ligetil som jeg virker, ligeså bitched som tit lyder i forhold til min såkaldte vaskemand, og lidt af en hønemor. At jeg ikke vælger at sætte billede på min profil ligesom andre herinde, er sådan set fordi jeg har gjort det tidligere… for så at slette det igen, fordi det egentlig ikke var så sjovt endda. Måske var responsen ikke så overvældende som jeg havde drømt om, måske skuffede det bare mange, at jeg var så kedelig at se på, hvad ved jeg.
En ting er jeg dog glad for… jeg har aldrig løjet. I hvert fald ikke for jer herinde. De ting jeg har skrevet, kan jeg stå ved… og selvom jeg på mange måder godt kan forstå så må det alligevel være drønsvært nu hvor Mille er væk… hvis jeg pludselig var væk, fordi jeg havde løjet overfor mig selv (og jer) ville jeg ikke ane hvad jeg skulle give mig til, og selvom man måske blogger flere steder, så er det sgu alligevel et svært skridt at tage.
Da Space blev offentligt eje, satte jeg i en kortere periode et link en til min private hjemmeside med billeder af mine unger, men jeg fortrød det hurtigt, fordi det på trods af at jeg er en personlig og ærlig blogger, alligevel blev for personligt.
Nå men alt mit volapyk skal bare til for at sige, øv Mille og så alligevel heads up… meget sejt gået af en 15- årig.
Han smiler til mig
Han gør det dagligt. Mange mange gange og det gør mig næsten våd i trussen. Det er noget sært noget med det der smileri. Når jeg bliver stolt, kan jeg slet ikke styre mine bryster, mine øjne løber øjeblikkeligt og jeg får næsten fornemmelsen af orgasme. Hvilket det naturligvis ikke er… men sådan føles det.
Kan i bebrejde mig?
Et manglende svar fra en idiot
Jeg har stadig ikke modtaget flere trusler fra kommunen. Ikke endnu i det mindste. Måske hun er på sommerferie.
Julius har fået taget blodprøver. Han skal testet for hhv. kromosonfejl, fragilt x og Di Georgio syndrom. De sidste to er DNA prøver og kan blandt andet give svar på om han har Aspergers.
Fik et brev igår, at der stadig ikke var svar på DNA, men at han har helt almindelige kromosoner for en dreng.
Lettet.
En sejr… min wii fit er GUD
Ja, det siger jo egentlig en masse… hvis man ved hvad en wii er… (nintendomaskine som gør en afhængig af at spille, hvis man ikke har noget liv eller for meget fritid, sagt på den pæne måde)
Han er min nye k/ærlighed. Min wii træner. Han elsker mig og jeg elsker ham. Han støtter mig og siger jeg er god. Han presser mig og siger jeg kan blive bedre. Han taler aldrig grimt til mig og han elsker at se mig hver dag. Han er den bedste træner/ elskede jeg nogensinde har haft.
Når det psykopatiske så er forbi, må jeg tilstå, at min wii fit er min bedste ven. (som nogen måske har kunnet gennemskue på min kærlighedserklæring) Det har aldrig været mere sjovt at træne og tabe sig. Det kan anbefales.
Jeg har ikke tabt alverdens kilo. Men jeg kan begynde at se forskel på min krop. Efter blot en uges træning.