Næste gang jeg fælder en cyklist
- vil jeg ikke tænke nærmere over det. Jeg tror faktisk endda, jeg vil glæde mig over, at der er en mindre af jer. Forbandede psykopater skal man lede længe efter. Hvad er det lige, der får jer til at overtræde loven og begå selvtægt, så min bil skal bankes eller sparkes på, fordi i ikke kan komme forbi?
Og til dig idioten jeg mødte igår.. hvis der ikke havde holdt en bil bag mig, havde jeg forfulgt dig og kørt dig ned som tak for bulen i min bil fra dit sparkende ben. Faktisk tænkte jeg i et splitsekund, at jeg kunne slippe speederen og fælde dig lige ind i bilen foran, så du ikke længere behøvede at tænke på at køre cykel, for du ville aldrig kunne bruge dine ben igen.
Halleluja?
HPV skal indføres i børnevaccinationsprogrammet
Socialdemokraterne er klar til at stille lovforslag om, at HPV vaccinen mod livmoderhalskræft skal indgå i børnevaccinationsprogrammet, hvis ikke Sundhedsministeren anbefaler det, når Sundhedsstyrelsen kommer med sin vurdering i oktober.
(Altinget 16-08-2007)
Øv altså…
Hev kæresten og knægten med i Føtex ganske uvidende, at ham den lille lækre sad ved kassen. Måtte selvfølgelig bare være helt normal og ikke flirte overhovedet, nu når kæresten var med… og da vi kom udenfor fortalte jeg min skat, at ham den lille frække var min seneste flirt.
Kærestens eneste respons var, at han var da lige lovligt ung… Men det er der jo ikke noget nyt i egentlig.
Knægten har det bedre. Jeg er begyndt at opføre mig ordentligt, være en god og observant mor og alt det der, så det er så småt begyndt at køre på skinner.
Jeg elsker ham… og lige pludselig forstår jeg alle de voksne… som elsker deres børn. Jeg forstår det først nu. Det er noget ganske særligt; ubeskriveligt.
Skrighals og ammehjerne
Ja det er så vores nye navne. Julius (navnet) er slet ikke så malende og korrekt som skrighals. Han har f.eks lige spist sig totalt mæt i både min mælk og mælkeerstatning og alligevel ligger han stadig og skriger efter mere i sin seng. Han spiser til han gylper, og efter en halv time vil han have mere. Så jeg er nu officielt madcentralen som bringer ud, når jeg bliver tilkaldt.
Og far duer ikke… han tudbrøler når kæresten fodrer ham, og når jeg forsøger at råde kæresten til at gå ind i et andet rum, så knægten ikke kan høre mig (vi har jo et børneværelse med en madstol) så glor han på mig og føler sig irettesat.
Lige for tiden er jeg både en utilstrækkelig mor og kæreste. Knap så fed fornemmelse.