URBANblog

Ananasjuice

Nu er det sådan, at jeg for ikke så længe siden læste, at ananasjuice fik sæd til at smage sødere. Det opfordrede naturligvis til en test.

Vi var til brunch på Stellas… ej hør mig lige, som om jeg nogensinde har været en brunchpige?! Jeg ved ikke, hvad der foregår i mit liv efterhånden, for jeg er normalt ikke en shopper, eller en bruncher eller en der bruger en allerhelvedes masse penge til daglig… Men jeg har en veninde, der gør det meget, har hun smittet mig? 

Nå men pointen er i hvert fald, at jeg ser tingene anderledes. Jeg ved godt, hvorfor jeg har revurderet mit liv og valgt ikke at betale min gæld i banken lige med det samme, men den forklaring gemmer jeg lige til en anden dag.

Nå! Vi var til brunch. Jeg er dronningen af svinkeærinder siger min far.. hvad mener han mon? Brunch på Stellas er cool nok, de har ikke det store udvalg, men det er intimt og hyggeligt, medmindre man placerer sig lige ved toilettet, som vi gjorde. Det var vaskemandens valg vel at mærke, ikke mit. Jeg påpegede endda urinalstanken, men han var ligeglad. Men det kan man vel egentlig også godt forstå, når han nu var med så priviligeret et selskab. Men det fede ved Stellas var, at han glemte at bestille ananasjuice, så da vi havde drukket, men stadig ikke var færdige med at spise, allierede jeg mig med denne her vidunderlige pigetjener som var totalt frisk og smilehulsagtig udover det hele, og hun kom gladeligt ned med to ananasjuice til ham, imens jeg naturligvis fik en hyldeblomst fra Søbogaard. Han sad, sådan lidt målløs. Ikke fordi han hader ananasjuice, men fordi der ca. er en halv liter i et glas, og han havde jo allerede fortærret.. eller hedder det nu det, når man drikker?… eet glas. Jeg vidste jo godt, at når man drikker så meget juice, får man prutte- bøvsetrang, og vi nåede faktisk også kun lige ind i bussen, inden han så rigtig skidt ud, sådan lidt slukøret og lidt øm i maven.. og jeg måtte pusse lidt om ham.

Men han drak faktisk den liter ananasjuice, og for det skal han faktisk have et vådt kys.

Og vi fik aldrig testet det, for der skal gå et døgn, og så glemte vi alt om velsmagende sæd, fordi det blev hverdag, og jeg har stikhår.

 

 

 

tirsdag, 31. okt 2006. Dating, Panicroom. 5 kommentarer.

Vaskemanden sagde, jeg har stikhår

Jeg blev faktisk ret overrasket over hans “ligefremhed”. Og så kunne jeg godt forsvare mig selv på kryds og tværs og fortælle, hvorfor jeg har sådanne mærkværdige problemer forneden, men egentlig er der jo ikke gode undskyldninger for at jeg ikke er blevet vokset. Jeg har haft travlt på arbejdet, fordi en medarbejder er holdt op, hov nu kommer undskyldningerne alligevel. Ej det er sgu også for pinligt. Han ville naturligvis smage mig den anden aften, hvilket er grunden til hans udbrud tænker jeg.. eller også har han fået skægpest? Jeg ved godt, den stikker. Men det er fandme svært, når… ej altså, når man er ekstra velpropertioneret, hvis man skulle bruge lipbalm forneden. Nu skriver jeg ikke mere, for så bliver det censureret. Jeg har mange gode undskyldninger. Gid jeg havde penge til den skide voksmand i Rødovre.

Anyways… jeg har stikhår forneden. Frækt ikke?

Det er fandme svært at være pige.

tirsdag, 31. okt 2006. Dating, Panicroom. 0 Comments.

Vaskemanden ringede, han har læst min blog

Hermed mine første 10 reaktioner: shit, fuck, hahaha, så kan han lære det, kæft jeg er en nar, hvor fedt han ringer, han lyder ked, er jeg arrogant, han er lækker, uuhmm suttelæber…

Men så er det jo jeg lige må påpege, at han faktisk er mere hardcore end forventet, for vi har jo faktisk kun kendt hinanden 3, 5 uge, og det må da egentlig være dødsvært at læse så mange sandheder om sig selv… fra en som kender ham så begrænset.

Er jeg en so? Ja lidt ikk… jeg kan egentlig godt se, hvorfor han blev chokeret. Han er jo en rigtig dejlig fyr på mange måder, og jeg kan jo virkelig godt lide ham. Men jeg er bare den der røvsure, sårbare kælling som gør sit yderste for aldrig at få en fyr tæt på livet for tænk, hvis han blev? Hvad faen skulle jeg så gøre ved mig selv? Så kunne jeg jo blive nødt til at forelske mig og stole på ham? Fy føj da.. Kan man det?

Måske er jeg præget.. ej ikke måske. Jeg er præget meget af mit toårige forhold til Nørden, grunden til at jeg bor på Sjælland den dag idag. For han var velsagtens (åh jeg elsker det ord, hej Tanja skat) den ultimative kærestetest der fandtes. Jeg slog ham ikke ihjel, og han findes endnu, men vi er ikke kærester længere og har ikke været det siden Roskilde Festival 2005. Han var den der “jeg ved ikke hvordan jeg skal bruge en toiletbørste”- kæreste. Ham som synes det er vildt fedt, at det første jeg tænker på at gribe, når han kommer hjem i en koger, er digitalkameraet, så jeg kan filme hans elendighed; og ikke mindst hans brækorgie på badeværelset. Det kom så vidt, at vi opdelte vores treværelses lejlighed og havde hver vores hylde i køleskabet. Det er sådan det går, når det er umuligt at finde en lejlighed i Kbh.

Heldigvis er jeg kommet langt siden hen. Mener jeg i hvert fald selv. Min eks.. Revisoren fandt jeg på sexdating imens vi var kærester. Det var en guldoplevelse af den slags, man har lyst til at skrive ind i familiealbummet.

Nok om min elendighed… Vaskemanden er vand ved siden af alle de tosser, jeg har datet i tidernes løb og ikke mindst de kærester jeg har støvet op hist og her. Derfor har han også gjort et rigtig godt indtryk på mig. Fordi han faktisk ikke hverken er potentiel psyk- patient (undskyld marsvinSøren, men det gik jo ikke mellem os) eller kommende jægersoldat (jeg tænder ikke på våben P… jeg tændte kun på dig i den der soldateruniform, forstå det nu!)

Vaskemanden er gået under huden på mig, og det er rigtig svært, hvilket gør mig til en bitch, fordi jeg er hamrende bange for at blive såret. There you have it. Jeg er sårbarheden selv.

 

mandag, 30. okt 2006. Dating, Panicroom. 4 kommentarer.

Apropos hyggeprut

Jeg tror snart, jeg endnu en gang må kaste håndklædet i ringen og finde nye gutter at date med. Jeg troede faktisk, at jeg var der, hvor jeg mere eller mindre kunne garantere at jeg havde en kæreste. Men nej. Der foregår som beskrevet tidligere nogle ting, som jeg ikke vil ignorere, selvom jeg ville elske at leve i den uvidenhed.

Jeg ved efterhånden godt, hvad det er. Eller det bilder jeg mig selv ind, at jeg gør. Han er glad for de seksuelle udfoldelser, og det er faktisk dem, han har svært ved at give slip på.

Han jordede mig faktisk totalt den anden aften ved at sige, at han ikke havde fået bedre sex i ti år. Så mobbede jeg ham lidt og spurgte, hvornår han havde sin seksuelle debut… og tænk, det var tilfældigvis for ti år siden.

Så om ikke andet, så kan jeg da være stolt af mig selv, når jeg kigger mig i spejlet som droppet kvinde og sige; wow, jeg gav ham hans bedste sex nogensinde.

Fy for satan. Hvad fanden tror han egentlig om mig?

Men apropos hyggeprut og et af mine tidligere indlæg, så sov vi sammen i nat.. dvs. vi har faktisk for første gang været sammen i halvandet døgn og normalt er jeg ikke en af de der psykopattøser som går op i den slags, men det gør jeg idag, fordi jeg kan mærke, at jeg er stiktosset på ham. Jeg har simpelthen fået for meget. Eller også forsøger jeg blot at ruste mig til et break- up. Anyways.. vi sov i nat, han har sådan et udslet på sit ene inderlår…og han fik åbenbart et kløflip, sådan af den slags hvor jeg tænker, spiller han pik? sådan som sengen ryster. Men nu kender jeg ham jo efterhånden lidt og han har faktisk engang scoret sex på den baggrund, så jeg gjorde ham i stedet opmærksom på, at han lå og kløede sig. (det er ikke skide godt med en god gang udslet og creme som tværes rundt i sengen)

Jeg skal lige orientere om, at vi lå i ske, med ham inderst og mig bagved.. så jeg havde den der irriterende arm liggende, armen man nærmest ligger på, fordi skeen bare ikke kan gå op, hvis man tager armen over dynen eller ligger på den. Så den lå plantet som altid nær hans røv.

Han sagde en eller anden mumlelyd.. og nikkede.. Og så slog han så sandelig lige en prut på min hånd som lå ganske uskyldigt og ikke mindst ubeskyttet, og jeg kunne ikke få den væk… for vi var jo viklet totalt ind.. og jeg vidste godt hvor den prut ville ende ud over på den del af min hånd som jeg aldrig kan værdsætte igen… ganske rigtigt gled den langsomt op ad hans ryg og lige ind i min mund.

 

mandag, 30. okt 2006. Dating, Panicroom. 3 kommentarer.

En dårlig joke?

Han skrev til sin ven… og vennen responderede. “jeg døjer med hende”; øhm okay, døjer?

Og som mange goder venner gør, kom hans ven med det samme med gode råd om at droppe mig, hvis han ikke var sikker på om han ville eller ej… Eller er det det gode venner gør? Eller spørger de mere ind inden de konkluderer?

Jeg kan ikke lade være med at mistænke ham for at have talt med hans bedste ven om det tidligere. Derfor konkluderer vennen, når vi i en joke skriver; at han “døjer” med mig.

Der er sikkert ingen der fatter sammenhængen på denne historie. Men min pointe er at vennen var lige lovlig hurtigt ude med en konklusion om at droppe mig, så det må have været på programmet tidligere.

Fuck, hvor noget lort. Jeg lå ellers lige og nød tosomheden i hans sofa..

Lorteparforhold

søndag, 29. okt 2006. Dating, Panicroom. 5 kommentarer.

Hvorfor er der ingen der donerer penge til livmoderhalskræftvaccinationer?

Lige et surt opstød fra mig. Jeg er rigtig træt af at se, at så mange donerer penge til brysterne for tiden. Ikke fordi sagen ikke er god og alt det der, og jeg kan godt se pointen i at selv mænd har lyst til at kæmpe for brysterne, men jeg kan blive nødt til at påpege reproduktion.

Det er i mine øjne mere vigtigt at bevare kvinders fertilitet, eller er det ligemeget, når det er usynligt?

Jeg er en harm lort. Men jeg er sgu glad for at der endelig er kommet en vaccine på markedet som kan redde en masse piger, så de aldrig behøver at få fjernet understellet i forbindelse med livmoderhalskræft. Så kan det være det ryger at andre årsager, men det er da i det mindste federe at undvære sine bryster og kunne føde børn… eller hvad?

Det irriterer mig vel egentlig bare grænseløst, at regeringen ikke for længst har besluttet, førend vaccinen blev godkendt i DK, at alle piger skulle have den, i stedet for nu, hvor pigerne kan vælge at betale 3300kr for tre behandlinger. For hvem gider det, når der er gratisbehandling på vej? Problemet er bare at livmoderhalskræft er så fæl en kræftform at ventetiden kan øge risikoen for hpv virus.. og så er alle de tøser som ikke havde penge nok fucked. Men det betyder vel ikke en skid, når vi kan donere en masse penge til en masse bryster.

søndag, 29. okt 2006. Panicroom, Realitet. 0 Comments.

Om prutter og L´easy

Hvorfor er det så svært at slå en prut, når man er pige i selskab med en dreng? Det er jo nærmest forbudt, selvom han godt må… Hvad har han mon egentlig tænkt sig? At jeg kan holde mig til jeg tager hjem igen? Eller at jeg reelt aldrig fiser?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg faktisk er blevet rigtig god til at holde mig, men tænk hvis jeg faktisk en dag fandt en kæreste, som jeg skulle flytte sammen med. Ville jeg så også holde mig hver dag?

Jeg kan naturligvis godt se pointen i, at jeg skal bevare min uskyldighed og drømmepige- no shitting- look, men helt ærligt. Jeg skal skide ligesom alle andre. Så lad os da tale mere om dig vaskemand og glemme det faktum, at jeg har holdt mine fiser inde hele natten for at skåne dig. Bare så du ikke har endnu en grund til at blive skræmt.

Mht. L´easy… jeg kunne virkelig godt tænke mig en vaskemaskine.. og ikke mindst at der faktisk var plads til sådan en hjemme hos mig.

søndag, 29. okt 2006. Panicroom, Realitet. 5 kommentarer.

Blev lige inspireret af en nyhedsoplæser

Hvor sygt egentlig.

Nå men pointen er, at han omtaler hans angst for at få et nyt forkortelsesnavn. Og Gud hvor jeg kender den følelse. Jeg hedder Methan på mit ene job, og det er så fedt et navn, at jeg kan blive nødt til at finde en fyr på et eller andet tidspunkt som også hedder noget med “Han” i sit efternavn, så jeg kan beholde min forkortelse.

Det betyder skide meget for mig (skide ;o)) fordi jeg  elsker gas. Eller noget.

Så Handler.. feks. ja tak.

lørdag, 28. okt 2006. Panicroom, Realitet. 4 kommentarer.

Fredagscafe

Jeg fik aldrig helt fortalt, hvordan det er at være på fredagscafe på Højvang. Det kan sagtens være mig, den er gal med. Men må indrømme, at de eneste jeg taler med på den cafe, er dem jeg selv griber fat i. Så hvis der er to fra mit optag som samme dag har valgt at gæste cafeen, så er det jubel. Så har vi nemlig lidt til fælles. Eller jeg kan i det mindste holde liv i samtalen ved at spørge om, hvordan deres praktik går eller fortælle om min psykopatpraktik. Igår var der en ekstra finte ved at fortælle om min praktik. Jeg var nemlig blevet monsterkradset af en knægt som ikke ville fjernes fra fællesskabet, så alle kunne se at min praktik var vild, for jeg havde et tyve centimeters pege- langemand- ringefinger kradsemærke på min arm. Det satte naturligvis lidt mere gang i samtalen. Heldigvis havde jeg igår allieret mig med en pige som jeg forleden hjalp videre i forbindelse med en dårlig praktikstart. Men vi havde ikke vildt meget til fælles. Som sædvanligt vel mere eller mindre.

Jeg passer skidt ind på det seminarie.- Medmindre vi kunne fjerne alle de studerende på nær mig og Cathrine og Katrine, Kim og Michael. Resten siger mig ikke en skid, og jeg er ikke bange for at indrømme det. De ville helt sikkert sige det samme om mig. Eller dvs. de ved ikke, hvor utilfreds jeg er. Lærerne er middel. Der er to lærere jeg bryder mig om, som faktisk har noget fagligt, jeg kan anvende i praksis. Men den ene er lidt for sløv, selvom han er pisse dygtig, og den anden har jeg kun haft under en fordybelse, og jeg gider ikke vælge hans fagdimension igen.

Selvom jeg har under et år tilbage, Cat fortalte mig den anden dag, at vi har otte måneder endnu, så føles det som en uendelighed. Jeg keder mig røven ud af bukserne på nær, når jeg er i praktik som nu. Og så kan den kvikke irriterende lort som læser, sige: “kloge mennesker keder sig aldrig”…

Fuck dig!

Jeg er ikke klog. Jeg er pisse god til mit fag, men det gør mig ikke klog. Blot velfunderet.

Nå ja….indkald på seminariet. Please, hvorfor skal jeg overhovedet stå op? Jeg bruger en time hver vej på transport for at sidde tre timer og høre på min sløve lærer som har glemt, at han engang brændte for at undervise studerende som mig.

Og jeg har glemt at finde min gejst og elske det seminarie. Men hvorfor skulle jeg?

lørdag, 28. okt 2006. Panicroom, Studieliv. 3 kommentarer.

Hvor skal fingeren sættes på?

Den eneste jeg ikke hørte fra igår, var faktisk ham. Vaskemanden. Det irriterer mig grænseløst, at han ikke holder kontakt, når han burde. Vi har vel alle på den ene eller anden måde brug for stabilitet. Måske er kategoriseret som mennesker, fordi vi netop savner den tryghed, der findes i stabilitet. Jeg har skøre venner og dejlige venner. Smukke venner og indre skønne venner. De søger i bund og grund alle sammen det samme. Selv dem der ikke søger kærligheden, søger stabiliteten. I form af jobs eller uddannelse eller samvær med familien. Selv surfekiteren elsker at komme hjem til sin familie, hvor alting er trygt.. Aaah okay, måske lige voldsomt nok eksempel, men jeg håber, min pointe forstås.

Der er altså bare noget, som jeg ikke lige kan sætte fingeren på hos ham.

Hvorfor skriver han ikke engang imellem, så jeg lige ved, hvad han laver. Altså bare af og til. Ikke hele tiden og ikke detaljeret. “ja, nu er jeg så møgfuld og på lokum, men det ligner ikke et lokum, vil du se?” Og så et billede af en skraldespand på mms´en og sorte negle og en pik med nakkeost. Nej tak. Det er ikke det, jeg vil .

Lige en hilsen hermed til alle de fyre, der har sendt mig pikbilleder igennem tiden. Pikke er ikke flotte, medmindre de sidder på min kæreste. Og det ikke for at være hellig, men det tænder mig ikke skide meget at se dit lem. Det er i hvert fald ikke måden at score mig på. Hvis der er piger, der vil modsætte sig den overbevisning, så speak up!!! 

Jeg gad bare godt, at vaskemanden faktisk viste mere interesse. Jeg ved godt, jeg har skræmt ham, fordi jeg tog det skide vasketøj med hjem, og jeg ved også godt, at han er skræmt, fordi jeg er en stærk og modig kvinde. Kvinde er et lorteord. Jeg er for helvede en tøs. Kunne han da ikke bare… Gud hvor jeg lyder skizofren lige nu.

Det er svært at forklare, hvad det er, jeg vil have. Nu analyserer jeg lige alt det rod, jeg lige har skrevet.

Mere telefonisk kontakt tilsyneladende

Mere åbenhed omkring andre interesser og oplevelser

Færre konfrontationer omkring min fejlbedømmelse af vasketøj

Mere stabilitet

Der var den igen. Jeg har brug for at vide, hvor jeg har ham.

lørdag, 28. okt 2006. Dating, Panicroom. 2 kommentarer.

Older Entries